
At bryde eller ikke bryde kontakten
Et personligt valg med dybe konsekvenser
Et tabubelagt VALG

For mange voksne børn af narcissistiske forældre opstår der på et tidspunkt et behov for afstand. Det kan være en midlertidig pause, et klart kontaktbrud – eller en indre tilbagetrækning, hvor man er i kontakt, men ikke i nærvær.
At tage afstand fra sin mor eller far – især i en kultur, hvor "familien er hellig" – er ikke bare en beslutning. Det er en sorgproces.

Hvorfor overvejer man at bryde kontakten?
Efterhånden som man forstår de dynamikker, man har været udsat for, kan ønsket om at passe på sig selv begynde at fylde mere end behovet for at "få det til at fungere".
Du overvejer måske at trække dig, fordi:
- Du føler dig drænet, nedbrudt eller usynlig efter kontakt
- Grænser bliver gentagne gange overskredet
- Din forælder benægter, bagatelliserer eller vender skylden
- Du ikke kan udvikle dig frit, så længe relationen er aktiv
- Du har brug for fred – ikke kaos
Kontaktbrud: hvad det er – og ikke er
Et kontaktbrud er ikke hævn, kulde eller egoisme. Det er ofte en sidste udvej – en måde at beskytte sig selv på, når alt andet er prøvet.
Et kontaktbrud kan være:
- En permanent afbrydelse af relationen
- En midlertidig pause, hvor du har brug for ro og plads
- En ændring af formen – fx ingen telefonopkald, kun korte beskeder
- En beslutning om, at du ikke længere prøver at "fikse" noget
Det er meget normalt at føle skyld, sorg, ambivalens og lettelse – alt sammen på samme tid.
Du må også vælge ikke at bryde
Ikke alle vælger kontaktbrud – og det er lige så legitimt. Måske vælger du at:
- Minimere kontakten og skabe stærke grænser
- "Møde op" fysisk, men ikke åbne dig følelsesmæssigt
- Tage små skridt i retning af mere selvbeskyttelse
- Holde kontakten pga. søskende, børn eller praktiske hensyn
Nogle oplever, at de aldrig får den mor eller far, de ønskede – men finder en form for afklaret accept, hvor det er muligt at være i kontakt uden at give sig selv væk.
Hvad kan hjælpe i beslutningsprocessen?
- Terapi – et trygt rum til at undersøge dine følelser
- Læsning og spejling i andres historier
- At skrive dagbog: Hvad har kontakt givet mig? Hvad har den kostet?
- At anerkende, at sorg ikke betyder, at det er forkert
- At tale med nogen, der ikke dømmer – men lytter
"Jeg brød ikke kontakten, fordi jeg hadede hende. Jeg gjorde det, fordi jeg begyndte at elske mig selv."
Og hvis du fortryder?
Kontakt kan måske genoptages – på nye præmisser. Du må gerne ændre mening. Du må gerne blive i din beslutning. Det vigtigste er, at valget er dit – ikke dikteret af skyld, skam eller gamle mønstre.






